 |
 |

DR 2, d. 5. juli 2008
| 14.50 | Daniel Libeskind16:9 | | Engelsk dokumentarfilm fra 2005. Portræt af Daniel Libeskind, en af verdens mest talentfulde, nulevende arkitekter. Libeskind vandt masterplanen for Ground Zero i New York, og blandt Libeskinds mange andre værker er de overraskende og skæve bygningskonstruktioner på de jødiske museer i Berlin og København, der virker både skræmmende og tiltrækkende. Libeskind fortæller i det hele taget historier i sine bygninger, og det fortæller han såvel som kolleger, kunder og kritikere om i et program, der er optaget over fire måneder i ni lande på tre kontinenter.
|
| 15.45 | Musikmøde med Rasmus Nøhr | | Danmarks unge talentfulde "sing and song writer" Rasmus Nøhr gæster DR Byen til en snak med Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe. I Brødrenes radiostudie vil Rasmus Nøhr tale om sin karriere, og vise klip fra en super hyggelig koncert i DR's koncerthus, hvor Rasmus Nøhr spillede for et feststemt publikum. Sendes også 6.07
|
| 16.15 | Nelson Mandela koncert | | Store musiknavne som Queen og Paul Rodgers, Annie Lennox, Simple Minds, Leona Lewis, Sugarbabes og Shirley Bassey er på scenen i Hyde Park i London for at hylde Nelson Mandela som fylder 90 år. Præcis 46.664 billetter er sat til salg - et tal der skal huske os på Nelson Mandelas fangenummer fra hans lange fængselsophold under apartheidstyret i Sydafrika. Den nu forhenværende præsident står stadigvæk som et stærkt symbol på frihed og tilgivelse, og i forbindelse med koncerten og fejringen valfarter kendte personligheder til London for at fejre ham. Blandt de tilmeldte gæster er Bill Clinton,Gordon Brown, Will Smith, Oprah Winfrey og Robert de Niro. Koncertarrangørerne har også lovet, at der vil komme overraskende navne på scenen for at hylde Nelson Mandela i Hyde Park. Dansk kommentator: Niels Frid-Nielsen. www.dr.dk/dr2tema Sendt første gang 1.07.
|
| 16.15 | DR2 Tema: Nelson Mandela koncert | | 18.15 | Bleak House (5:8)16:9 | | Prisbelønnet engelsk dramaserie fra 2005. (Bleak House) Esther er blevet rask, men koppesygdommen har skamferet hendes ansigt. Det betyder dog intet for John Jarndyce, som stadig elsker hende - men som også stadig har meget svært ved at give udtryk for sine følelser. Senere møder Esther igen lady Dedlock, som indvier hende i en hemmelighed, der vender op og ned på hendes tilværelse. Esther: Anna Maxwell Martin. Lady Dedlock: Gillian Anderson. Tulkinghorn: Charles Dance. Manuskript: Andrew Davies efter Charles Dickens' roman. Instruktion: Justin Chadwick.
|
| 19.10 | Tidsmaskinen | | Fællesskab og frygt er kodeord for aftenens tidsrejser. En gang frygtede vi, at Big Brother ville stikke næsen i alting, når datamaterne overtog samfundsstyringen. I dag er vi midt i en datamatisk tidsalder, og næsten alt vi foretager os kan tjekkes og printes ud på lister. Er det farligt eller bare effektivt? Aftenens tidsmaskine ser på registersamfundet dengang og nu. Andet stop på tidsrejsen er Nevadaørkenen, hvor en gruppe unge danskere i 1987 satte fokus på de amerikanske atomprøvesprængninger under overskriften "Next stop Nevada". Med på rejsen var den dengang 16-årige Gry, som her ser tilbage på oplevelsen og fællesskabet. Fællesskab er der også i religiøse sekter, og dem var vi bange for i 1980'erne, hvor Moon-bevægelsen og Scientology løb med avisernes overskrifter. Sendt første gang 30.09.01
|
| 20.00 | Roskilde Live | | DR2 sender direkte fra dette års Roskilde Festival. Der vil være fokus på dette års festival, tilbageblik fra festivalens lange historie, anekdoter og historier fra gæster og eksperter, der har været på Roskilde gennem årene. Stemning, koncerter, interview med kunstnere samt klip fra legendariske optrædener på Roskilde Festival. P3`s Adam Duvå Hall guider os igennem de 2 ½ time, hvor der både vil være tid til en konkurrence og mon ikke, der sniger sig et par surprise gæster ind i programmet. www.dr.dk/dr2tema Sendes også 13.07.
|
| 20.00 | DR2 Tema: Roskilde festival | | 22.30 | Deadline | | Nyheder, baggrund, debat og perspektiv. Vært: Kurt Strand. Mere om aftenens program på www.dr.dk/deadline
|
| 22.50 | Min mors kæresteSurround | | Amerikansk familiedrama fra 1993 med Robert De Niro. (This Boy's Life) Toby flytter rundt fra by til by med sin mor, indtil hun ikke længere kan styre ham selv. Hun gifter sig med mekanikeren Dwight, som lover at tage sig kærligt af knægten. Det bliver en svær tid for Toby, for Dwight er ikke helt så rar, som han har givet sig ud for. Toby: Leonardo DiCaprio. Dwight: Robert De Niro. Caroline: Ellen Barkin. Manuskript: Robert Getchell efter Tobias Wolffs selvbiografiske roman. Instruktion: Michael Caton-Jones. Uegnet for børn.
|
| 00.40 | Familie på livstid (27) | | Amerikansk Emmy-belønnet komedieserie. (Arrested Development) George Sr. er flygtet fra fængslet. Nu skjuler han sig på familiens loft, og Michael er den eneste, der ved, hvor han er. Og Michael bliver stillet i et alvorligt dilemma, da sagens anklager tilbyder ham immunitet, hvis han afslører det. Samtidig skaber Tobias' ædlere dele overskrifter verden over.
|
| 01.00 | Trailer Park Boys (17) | | Canadisk komedieserie. (Trailer Park Boys) Keep it gangsta! Rapperen J-Roc sender sin første cd på gaden med heftige "lån" fra stjerner som Snoop Doggy Dog og Dr Dre. Der er penge i lortet, og Julian er ikke sen til at stable en rapkoncert på benene med J-Roc som hovednavn. Men da J-Roc - bogstaveligt talt - bliver fanget med bukserne nede, bliver det starten på en gevaldig nedtur for den kridhvide rapper, der tror, han er sort.
|
| 01.25 | Godnat | |
 |
 |