Lukkelovsudspil er en veritabel fuserKøbenhavns Kommune13/01-2004 Får De Samvirkende Købmænd og andre ligestillede magt som de har agt, kvæler vi enhver tanke om den levende og åbne by. Det mener Københavns Kulturborgmester Martin Geertsen (V), der er en af bannerførerne for frie åbningstider i detailhandelen. Københavns Kulturborgmester Martin Geertsen (V), der bl.a. har stået bag Hovedstadskommunens indtil videre resultatløse krav til Økonomi- og Erhvervsministeren om dispensation fra lukkeloven i Københavns City, varsler indædt kamp mod det nye udspil til ændring af lukkeloven, der i går blev præsenteret af en alliance af købmænd og organisationer. Martin Geertsen retter således en skarp advarsel til den borgerlige regering om at lade sig rette ind efter det nye udspil, som han karakteriserer som "slapt og aldeles perspektivløst". Kulturborgmesteren finder forslaget om at forøge antallet af åbne søndage fra de nuværende ni til ca. 12 årligt helt igennem uambitiøst og betegner ligefrem dele af udspillet som et egentligt tilbageslag: "Hvor butikkerne med den nuværende lov i det mindste selv kan tilrettelægge hvilke af de begrænsede søndage, de ønsker at holde åbent, lægger det nye udspil op til at lade lovgivningsmagten bestemme dette. Mere planøkonomisk kan det dårligt blive. Dertil kommer, at man med det nye forslag ikke kommer de ofte groteske situationer til livs, hvor forbrugerne i de butikker, der har en årlig omsætning på lige omkring 24 mio.kr., simpelthen ikke har en jordisk chance for at kunne planlægge deres søndagsindkøb. Og at det hele så garneres med en tidshorisont på mindst fem år, i hvilken en sådan ny lukkelov skal have lov at virke, gør bestemt ikke udspillet mere attraktivt. Det virker snarere som en veritabel stopklods for ambitionen om det levende og åbne samfund," siger Martin Geertsen og fortsætter: "Skal vi have gjort hverdagen lettere for borgerne, kræver det helt andre boller på suppen. Lad nu forbrugerne få lov til at købe deres mælk, skjorter, havregryn, opvaskemaskiner og pæne sko, når de har tid og mulighed for det ? uden patroniserende kontrol fra lovgivningsmagtens side. I det sidste årti er der sket en markant ændring i familiemønsteret. Det hander bl.a. om, at familiernes samlede arbejdstid er steget, hvorfor der i dag er mindre tid tilovers til andre aktiviteter ? herunder indkøb. Når det sammenholdes med, at mere end halvdelen af befolkningen i dag regelmæssigt knokler derudaf uden for normal arbejdstid, skaber det naturligvis nye behov for at kunne handle fleksibelt. Analyser viser da også, at frie åbningstider i detailhandlen matcher forbrugernes meget forskellige behov for at kunne handle på tidspunkter, der passer ind i den enkeltes dagligdag." |
|||||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |